Beierholm

Danmarks Bedste Arbejdsplads for unge

”Vi oplever, at både de unge og vi som virksomhed kan lære hinanden meget, og det er denne win-win, der skaber udvikling, motivation og engagement hos alle”.

Beierholm ansætter hvert år 50-60 nye trainees, og det stiller krav til arbejdspladsens evne til at integrere en større medarbejdergruppe, og samtidig at kunne leve op til de unges ønsker og forventninger. Arbejdet med at tiltrække og integrere de unge er af stor strategisk betydning for Beierholm, da de unge udgør en væsentlig del af deres talent-pipeline, som skal sikre virksomhedens kontinuerlige udvikling og forretningsgrundlag i fremtiden.

Med et omfattende trainee-forløb understøtter Beierholm de unges udvikling med blandt andet en uddannelsesplan, en erfaren buddy og ved tidligt at tildele traineen ansvar. Meningsfuldt arbejde kræver ansvar, og de unge tildeles derfor typisk kundeansvar allerede under trainee-tiden og dermed mulighed for at tage ejerskab, opbygge langvarige relationer til kunderne og udvikle sig sammen med dem. Selvfølgelig under nødvendig vejledning fra en nær erfaren kollega.

97% af de unge oplever således, at medarbejderne bliver tildelt meget ansvar.

Indsatsen over for de unge starter imidlertid allerede i forbindelse med rekrutteringen af kommende nye trainee-profiler. Beierholm har de senere år arbejdet målrettet med deres Employer Brand for at sikre, at de vedbliver med at være en attraktiv arbejdsplads og kan tiltrække de unge talenter – også i en tid med mindre ungdomsårgange. 

Fx har Beierholm lavet målrettede video-kampagner, der skitserer dagligheden som trainee i virksomheden og er via de sociale medier lykkedes med at øge antallet af besøgende på deres karrieresite: www.beierholm-revisortrainee.dk

På trainee-karrieresiden linker arbejdspladsen desuden til deres Facebookside ”Beierholm Revisortrainee”, hvor nuværende trainees fungerer som trainee-ambassadører og løbende deler opslag op om deres dagligdag i revisionsbranchen. En lukket Facebook-gruppe oprettes tilsvarende for hvert nyt traineehold, hvor kommende årgange kan netværke og tilgå alt relevant materiale.

Tallene taler deres tydelige sprog

Tallene fra Beierholms seneste medarbejderundersøgelse tyder på, de har fat i noget af det rigtige.

93 % af medarbejderne under 25 år (159 ansatte) synes nemlig, at Beierholm er et rigtig godt sted at arbejde, ligesom 94 % tilkendegiver, at de bliver behandlet retfærdigt uanset deres alder.

Kort om Beierholm

I videoerne herunder kan du høre én af Beierholms unge trainees fortælle om, hvad der gør Beierholms trainee-forløb så godt.

Hvem løb med de andre specialpriser?

Leder du efter flere gode arbejdspladser?

Har I, hvad der skal til ...

... for at blive én af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Leder du efter mere inspiration?

Find flere artikler, blogs og rapporter på: